BSides København søger en frivillig sponsoransvarlig

BSides København søger en frivillig sponsoransvarlig
Stillingen vil være på 100% frivillig basis og du vil blive en del af det faste BSides team - vi mødes 1 gang om måneden, nogle gange oftere.
 
- Men hvad går det hele så ud på?
 
BSides København har fået en fantastisk start, vi har afholdt vores første konference med stor hjælp fra vores sponsorer og deltagere.
I den forbindelse er der opstået et behov for at kunne understøtte vores sponsorer i et større omfang, det er her DU kommer ind i billedet.
 
Som udgangspunkt vil du få til opgave at holde styr på vores sponsorer og sørge for de får den bedst mulige oplevelse, det kunne f.eks. være en sponsor som ønsker at medbringe en pinball maskine eller skal have hjælp til at få leveret udstyr til brug på selve konferencen.
Der vil også være lidt mere simple opgaver, f.eks. indsamle logoer, sørge for at informere omkring stande, rollups, swag, mv.
Du vil have et tæt samarbejde med hele det faste BSides team som snakker med potentielle sponsorer. Så snart en sponsor har underskrevet, forventer vi du tager over og hjælper nye og gamle sponsorer i gang og holder dem informeret både før og efter årets konference.
 
- Ok, det lyder spændende, men hvad får jeg ud af det?
 
Du vil blive en del af et helt fantastisk BSides team som hver især brænder for it-sikkerhed og du vil være med fra starten når vi forsøger at lave en af de bedste it-sikkerheds konferencer i Danmark.
Det vil være en god mulighed for at kunne skrive frivilligt arbejde på dit CV. Hvis du samtidig arbejder inden for vores felt (it-sikkerhed) så er det en god icebreaker til en jobsamtale.
Eller måske er du studerende inden for et helt andet felt og mangler noget erfaring inden for kundekontakt og it-sikkerhed? Så kan BSides København være et godt sted at starte.
 
- Hmm, hvad forventer i jeg har af kvalifikationer?
 
Vi har ingen krav til erfaring, uddannelse eller dit ynglings operativsystem.
 
Vi forventer dog at du er selvstændig, tager ansvar og har tid og lyst til at bruge timer på at hjælpe med at udvikle BSides København til fremtiden.
 
- Jeg er med! - hvordan ansøger jeg?
 
Send en mail til [email protected] hvor du fortæller lidt om dig selv, din baggrund og hvad du mener du kan bidrage med.
Vi vil forsøge at afholde et fysisk møde eller alternativt via Teams med udvalgte kandidater så hurtigt så muligt.
 
Mvh BSides København